Instagrams grundlæggere forlader skuden: Vil finde kreativiteten igen

Kasper Skov Jensen 25. september, 2018

Instagram har mistet sine to grundlæggere, der melder sig klar til nye udfordringer.

At miste nøglemedarbejdere kan tage hårdt på en virksomhed. Og det er netop hvad det Facebook-ejede Instagram må igennem nu. De to Instagram-grundlæggere Kevin Systrom og Mike Krieger har valgt at forlade firmaet. Begge er klar til nye udfordringer, skriver Systrom i et blogindlæg.

(…) – Nu er vi klar til næste kapitel. Vi har planer om at holde fri for at udforske vores nysgerighed og kreativitet igen. At skabe nyt, kræver at vi træder tilbage, får en forståelse for, hvad der inspirerer os og hvad verden har brug for. Det er det, vi har planer om at gøre som det næste, lyder det fra Kevin Systrom.

Læs også:Vilde tal: Så meget har Facebook tjent på købet af Instagram

Facebook-topchef Mark Zuckerberg ønsker de to held og lykke.

– Jeg har lært meget af at arbejde med dem de seneste seks år, og jeg har virkelig nydt det. Jeg ønsker dem alt det bedste, og glæder mig til at se, hvad de skaber som det næste, fortæller Mark Zuckerberg i en udtalelse.

Kevin Systrom og Mike Krieger har næppe nogen økonomiske grunde til at finde et arbejde igen. Instagram blev solgt til Facebook i 2012, under to år efter lanceringen, for en milliard dollars – omkring 6,4 mia. danske kroner.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.