Instagram tester betalinger

Instagram tester betalinger

Kasper Skov Jensen 04. maj, 2018

Instagram er begyndt at teste en betalingsløsning, direkte i app’en

Det er nemt at blive fristet af lækre produkter, når man scroller gennem sit Instagram-feed. Købsprocessen er bare lidt besværlig, fordi man skal over på forhandlerens website for at bestille og betale for varen. Instagram forsøger lige for tiden at holde på de købelystne brugere ved at modtage betalinger direkte på Instagram, skriver TechCrunch.

Læs også: Guide: Sådan får du mere plads på din mobiltelefon

Målet er at gøre det endnu mere attraktivt for restauranter, webshops, skønhedsklinikker og andre at reklamere for produkter på Instagram, både som almindelige opslag og sponserede opslag.

Vild med Instagram? Så skal du bruge et abonnement med meget data

Betalingsdelen kan indtil videre kun bruges af nogle Instagram-brugere i USA og Storbritannien. Det vides ikke, om og hvornår det bliver rullet ud i Danmark. Det sociale medie har tidligere fortalt, at der var værktøjer på vej, som ville hjælpe forhandlere med at sælge mere via Instagram. Der blev dog ikke nævnt noget om en betalingsløsning.

Instagrams moderselskab, Facebook, har eksperimenteret med betalinger gennem Messenger-platformen de sidste par år.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.