Imponerende lavprismobil kommer til Danmark


En imponerende smartphone til en meget billig pris er på vej til Danmark.

Xiaomi. Smag på det navn. Meget tyder nemlig på, at den kinesiske smartphoneproducent vil gøre et seriøst forsøg på at bide sig fast på det danske mobilmarked. Firmaet har offentliggjort, at flagskibsmodellen POCO F1 kommer til salg i Danmark, formentlig i løbet af året.

Den billigste mobil med en Snapdragon 845 processor, 6GB ram 64GB intern hukommelse koster 300 dollars omkring 1.900 danske kroner. Med dansk moms bliver prisen nok omkring 2.400 kr uden abonnement. Anmeldelser indikerer, at man får meget smartphone for de penge.

Læs også:Anmeldelse: Glem Youtube Music – vælg Youtube Premium

– Selve telefonen er fremragende, og mere værdi for pengene findes ikke. Designet vinder ingen priser, men er godt til dagligdagsbrug. Batteritiden er lige så fantastisk som telefonens ydeevne, skriver Androidcentral blandt andet i sin anmeldelse.

Det vides ikke endnu, om danske mobilselskaber kommer til at sælge POCO F1 med abonnement, så prisen kan komme længere ned.