Huawei til danske politikere: I har intet at frygte


Danske politikere frygter, at kinesiske Huawei vil bruge sin indflydelse på det kommende 5G-netværk til at spionere mod danskere eller den danske stat. Der er intet at frygte, lyder det fra telegiganten.

Hvilken risiko er der ved at lade den kinesiske telegigant Huawei spille en helt afgørende rolle i 5G-netværket, som i løbet af de kommende år skal udvides til hele Danmark?

På Christiansborg spreder uroen sig, omkring spørgsmålet, som senest var emnet for et samråd i forsvarsudvalget hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at regeringen deler bekymringen. Men hverken regeringen eller nogen andre danskere, behøver bekymrer sig, forsikrer Huawei.

Læs også:Norsk politi har startet efterforskning af Tidal

– Huawei er en selvstændig organisation. Når det drejer sig om cybersikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, er vi forpligtede til at tage kundens side. Vi vil aldrig gøre skade på hverken nationer eller personer, skriver telegiganten til TV 2.

Det er velkendt, at Huaweis ledelse har tætte forbindelser til toppen af kommunistpartiet i Kina og flere af virksomhedens medarbejdere er blevet anholdt i forbindelse med sager om spionage.

USA, Australien og New Zealand har forbudt Huawei at være en del af den kritiske infrastruktur. Blandt andre Norge og Storbritannien overvejer at gøre det samme.

I Danmark vil et forbud kræve en lovændring.