Huawei taget i reklamefusk

Huawei taget i reklamefusk

Kasper Skov Jensen 21. august, 2018

Reklamer for mobiltelefoner er relativt ens: Én eller flere personer bruger et par af mobilens funktioner for at vise, hvad den kan. Men det er ikke altid, den kan så meget som det i første omgang ser ud til. I Egypten har Huawei kørt reklamer for smartphonen Nova 3i, der tilsyneladende tager virkelig gode selfies. Men i virkeligheden blev billederne ikke taget med mobilen, men derimod med et professionelt spejlreflekskamera.

Læs også:Ny lov i USA forbyder Huawei

(Artiklen fortsætter under videoen)

Den kvindelige skuespiller i reklamen, Sarah Elshamy, lagde et billede op på sin Instagram-profil, hvor man ser den professionelle fotograf gøre klar til at tage de billeder, der i reklamen ligner selfies. Hun slettede Instagram-billedet igen, men en Reddit-bruger var hurtig til at gemme det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Imgur

Huawei skriver til CNET, at der til allersidst i reklamen er en ansvarsfraskrivelse, der tager højde for fotoproblematiken. Ansvarsfraskrivelsen kan bedst oversættes til følgende:

– Produktets karakteristika og faktiske specifikationer kan variere (inklusiv, men ikke begrænset til udseende, farve, størrelse) det samme kan det faktiske indhold (inklusiv, men ikke begrænset til baggrunde, brugergrænseflade og styringen.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.