Huawei P20 Pro kåret til bedste kameramobil nogensinde

Kasper Skov Jensen 28. marts, 2018

Kameraet i den nye Huawei P20 Pro tager bedre billeder end nogen anden mobil på markedet, lyder vurderingen

I årevis har mobilproducenterne kæmpet om at have det bedste kamera i netop deres topmodel. Nu er der kommet en ny mobil på toppen af den liste, og den stammer hverken fra Apple eller Samsung, men derimod Huawei.

Huawei præsenterede Huawei P20 og P20 Pro ved et stort anlagt event i Paris i går. Især pro-versionen skiller sig ud med ikke bare én, eller to, men hele tre kameralinser . Sammen med avanceret hardware inde i telefonen, giver det ifølge den kinesiske mobilproducent helt ekseptionelt gode billeder. Det anerkendte site DxOMark lader til at være enig.

DxOMark sammenligner løbende billedkvalitet på billeder taget med mange forskellige typer kameraer. Med en samlet score på 109 har sitet kåret P20 Pro til den smartphone med det bedste kamera nogensinde. P20 får andenpladsen med en score på 102.

Huawei P20 og P20 Pro kan forudbestilles hos blandt andre Call Me, Yousee, 3, Telenor og Telia

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.