Huawei-mobil vil gøre livet nemmere for dig med indbygget kunstig intelligens i kameraerne


Huawei Mate 20 lite vil hjælpe dig med at holde styr på billederne via kunstig intelligens.

Teknologi, der kan “tænke selv” bliver mere og mere udbredt i teknologibranchen. Huawei har lavet en mobil, Mate 20 lite, med indbygget kunstig intelligens i fire kameraer. Blandt andet betyder den kunstige intelligens (AI), at mobilen selv skruer ned for baggrundsstøjen, hvis man besvarer opkaldet et larmende sted. Derudover kan kameraerne kategorisere en lang række billeder, så man kan samle eksempelvis alle madbilleder, alle billeder af hunde, katte, osv.

Læs også:Nyt styresystem til Huawei gør mobilen hurtigere

– Med Huawei Mate 20 lite har vi skabt en smartphone, som imødekommer de behov, vi ser hos de prisbevidste smartphonebrugere. Huawei Mate 20 lite er en kombination af stilfuldt design og et kraftfuldt og intuitivt styresystem fyldt med kunstig intelligens, som sikrer brugeren en enestående og velfungerende mobiloplevelse, uanset hvor du befinder dig, siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark, i en pressemeddelelse.

Mobilen har et octa-core Kirin 710 chipset og en 6,3 tommer 19:5:9 FHD+ (2340×1080) FullView.

Huawei fremhæver dualkameraerne på for og bagside, som angiveligt skulle give professionelt udseende billeder, fordi kameraerne fanger både motiv og data om billeddybde. Kameraerne på forsiden er 24/2 megapixel og kameraerne på bagsiden er 20/2 megapixels.

Den vejledende pris for Huawei Mate 20 lite er 2.999 kr. Den kommer formentlig til salg omkring 21. september, men kan allerede nu forudbestilles hos bl.a. Call Me og Telia

Specifikationer for Huawei Mate 20 lite
Farve: Black, Sapphire Blue, Platinum Gold
Størrelse: (H x B x D) 158,3 mm (H) x 75,3 mm (B) x 7,6 mm (D)
Vægt: Ca. 172 g (med batteri)
Skærm: 6,3” HUAWEI FullView Display 19:5:9 FHD+ 1080 x 2340 pixels,409 PPI 16.7 millioner farver
CPU: HUAWEI Kirin 710 Octa-core(4 x Cortex-A73 2.2 GHz + 4 x Cortex-A53 1.7 GHz)
GPU: Mali-G51 1GHz
Emotion UI: EMUI 8.2
Operativsystem: Android 8.1
Hukommelse: 4 GB RAM + 64 GB ROM
SIM kort: Single/Dual-SIM
Understøttelse af ekstern hukommelse: 256 GB
Kamera: Front:24 MP +2 MP, F/2.0 Bag:20 MP +2 MP, F/1.8 ,Autofocus (phase focus, contrast focus)
AI fotografi: AR Lens,HDR ProSuper Slow-mo, etc.
Forbindelser: Wifi 2.4GHz & 5GHz,802.11 a/b/g/n/ac, BT4.2, BLE, HWA, aptX and aptX HD Type C, USB 2.0 Headset Jack 3.5 mm
Batteri: 3750 mAh, 9V/2A oplader