Huawei-direktør løsladt mod kaution

Huawei-direktør løsladt mod kaution

Kasper Skov Jensen 12. december, 2018

Huaweis finansdirektør er løsladt mod millionstor kaution.

Siden 1. december har smartphonegiganten Huaeweis finansdirektør, Meng Wanzhou (billedet), siddet fængslet i Canada på amerikanske anklager om at have forbrudt sig mod handelssanktioner mod præstestyret i Iran. En dommer i den canadiske storby Vancouver besluttede tirsdag at løslade Wanzhou mod en kaution på 10 millioner canadiske dollars.

Det skriver Reuters.

Beløbet svarer til 49,2 millioner danske kroner.

Læs også:Huawei-topchef anholdt

Som et led i sin løsladelse har Huawei-chefen fået fodlænke på, og skal opholde sig på den samme adresse mellem kl. 23 og kl. 6.

En canadisk dommer skal nu afgøre, om hun kan udleveres til USA, hvor hun er anklaget for bevidst at snyde flere banker omkring flere transaktioner med forbindelse til Iran. Hvert tilfælde kan straffes med op til 30 års fængsel i USA.

Den kinesiske regering, som har tætte forbindelser til Huawei, kalder anholdelsen af Meng Wanzhou for en fejl. Sagen har forværret det i forvejen dårlige forhold mellem USA og Kina.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.