Huawei åbner første showroom i Danmark


Smartphone-giganten Huawei vil gøre det nemmere at komme tæt på produkterne, og åbner derfor sit første showroom i Danmark.

Huawei er den næststørste smartphone-producent i Danmark, men det skal være endnu nemmere for danskerne at se de allernyeste telefoner og tablets og få råd og vejledning om Huaweis-produkter, mener den store tekonologigigant, der derfor åbner sit første showroom på dansk jord.

Læs også: Huawei-direktør løsladt mod kaution

Showroomet ligger i indkøbscentret Field’s på Amager og har åbent fra kl. 10 til 20 på alle dage.

– Huaweis produkter er udviklet med udgangspunkt i og samspil med forbrugerne. Derfor er vi rigtig glade for at komme endnu tættere på danskerne, når vi for første gang i Danmark kan byde velkommen i vores helt eget showroom. Her vil der være masser af inspiration at suge til sig blandt vores brede udvalg af alt fra smartphones til wearables, og du kan selv få produktet i hånden og prøve det, siger Søren Klitgaard Nielsen, Retail Marketing Manager hos Huawei Danmark, i en pressemeddelelse.

Efter planen har showroomet åbent resten af 2018 og hele 2019.