HTC fyrer 1.500 ansatte

Kasper Skov Jensen 02. juli, 2018

Smartphone-salget går den helt forkerte vej for HTC, som føler sig nødsaget til at fyre 1.500 medarbejdere.

HTC var for få år siden en af de smartphone-producenter, der solgte allerflest mobiler. Sådan er det ikke mere, og derfor fyrer selskabet nu 1.500 af sine ansatte hjemme i Taiwan, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I dag præsenterer HTC en plan, der skal optimere fabrikationsprocesserne i Taiwan. Det vil fremadrettet give mere effektive og fleksible ressourcer, siger en talsperson fra HTC.

De fyrede medarbejdere udgør samlet set en fjerdedel af virksomhedens samlede medarbejderstab over hele verden.

Læs også:Se listen: De 10 mest solgte mobiler nogensinde

HTC omsatte angiveligt for 55 procent mindre i april i år, i forhold til samme måned sidste år.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.