Hollywood-stjerner fik hacket deres iCloud-konti: Nu er hackerne blevet straffet

Hollywood-stjerner fik hacket deres iCloud-konti: Nu er hackerne blevet straffet

Kasper Skov Jensen 31. august, 2018

Mændene bag en enorm hackerskandale, der blandt andet lækkede nøgenbilleder af Hollywood-stjerner som Jennifer Lawrence og Kirsten Dunst, er blevet straffet.

I 2014 fandt nøgenbilleder af flere Hollywood-stjerner vej til internettet. Kendissernes iCloud-konti var blevet hacket, og bagmændene havde derigennem fået adgang til billeder af kendte skuespillerinder som Jennifer Lawrence (billedet) og Kirsten Dunst. Amerikansk politi gik i gang med en efterforskning, og nu har fire hackere fået deres straf.

Det skriver BBC.

Tre af dommene lyder på mellem ni og 18 måneders fængsel. Den fjerde hacker, George Garofano, har indrømmet, at han fik adgang til ofrenes iCloud-konti gennem mails, hvor han udgav sig for at være ansat i Apples sikkerhedsafdeling.

Læs også:Huawei og andre kan være en sikkerhedstrussel i Danmark

Garofano blev idømt otte måneders fængsel med en efterfølgende prøvetid på tre år.

Hackerskandalen startede en global debat om sikkerheden, eller mangel på samme, ved tjenester som Apples iCloud. I dag er der indført flere sikkerhedsmekanismer, bl.a. muligheden for at aktivere totrinsbekræftelse, så man som bruger skal bekræfte, hvis der bliver logget på kontoen fra en ukendt enhed.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.