Her er verdens første 5G-mobil

Her er verdens første 5G-mobil

Kasper Skov Jensen 29. oktober, 2018

Den første smartphone med fuld 5G-understøttelse kommer snart i handlen.

Der er længere og længere mellem de banebrydende opfindelser i smartphones, men understøttelse af det kommende superhurtige 5G-netværk må være en af dem. Samsung er en af de mobilproducenter, der har kæmpet hårdt for at kunne præsentere verdens første 5G-mobil. Man er dog blevet slået af kinesiske Xiaomi.

Der er flere bemærkelsesværdige ting ved Xiaomi Mi Mix 3. Den største er, at mobilen er verdens første med 5G. Netværket eksisterer ikke i sin rene form endnu, men det er begyndt at gå stærkt. Senest har Telenor og Telia åbnet op for op til 5G-hastigheder i København.

Læs også: Guide: Sådan får du 1.000 Mbit/s på mobilen

Derudover kommer mobilen i en udgave med helt vilde 10 GB ram og en Snapdragon 845 processor på 2.8GHz. Skærmen er 6,4 tommer og helt rammeløs.

Læs også: Nu går det hurtigt! De første danske mobilkunder kan surfe med 1.000 Mbit/s

Mobilabonnement.dk har kontaktet Xiaomi for at få oplyst, om Xiaomi Mi Mix 3, som snart sælges i Kina, kommer til Danmark.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.