Her er OnePlus 6T


OnePlus har afsløret sin nyeste smartphone. Læs om den her.

Større skærm og hurtigere ydeevne. Det er de to grundlæggende beskrivelser af OnePlus 6T, sammenlignet med forgængeren.

6T har en 6,41” skærm med indbygget fingertryksaflæser og Corning Gorilla Glass 6, der beskytter skærmen. Opløsningen er 2340 x 1080. Processoren er Qualcomm Snapdragon 845 med op til 8GB RAM.

Noget af det, der ifølge OnePlus gør 6T lynhurtig er Smart Boost. Det kan gøre opstart af apps op til 20 procent hurtigere. Og med Screen Unlock kan mobilen åbnes på kun 0,34 sekunder.

Læs også:OnePlus åbner kundeservice på dansk

Kameraet har også fået en række forbedringer. Funktionen Nightscape er lavet til at tage billeder og filme video udendørs i lav belysning. og funktionen Studio Lightning tilpasser lyset automatisk. Både front og bagkamera kamera har 16 megapixels, og det bagerste kamera kan opdage 60 billeder i sekundet.

Batteritiden er forbedret med 20 procent.

Mobilen kan forudbestilles hos Telia, Telenor, Teleselskabet 3, Yousee og Proshop. Den kan købes fra 6. november i fire versioner:

  • 6GB RAM/128GB Mirror black 4.199 kr.
  • 8GB RAM/128GB Mirror black 4.499 kr.
  • 8GB RAM/128GB Midnight black 4.499 kr.
  • 8GB RAM/256GB Midnight black 4.799 kr.