GRAFIK: TDC taber mobilkunder til konkurrenterne

Kasper Skov Jensen 28. marts, 2018

En opgørelse viser, at TDC har udfordringer med at få flere mobilkunder

TDC Group ser ud til at blive købt af pensionskasserne ATP, PFA og PKA og australske Macquarie. De kommende ejere vil formentlig kaste et kritisk blik på koncernens kundetal. En opgørelse som finans.dk har lavet viser, at telegiganten mister kunder til konkurrenterne. Det gælder for både mobil og bredbåndskunder og det giver grund til bekymring, mener en analytiker.

– TDC lider under det hårde prispres fra konkurrenter, der vil have en bid af bredbåndsmarkedet. Og på mobilmarkedet har 3 og Telenor bare været dygtigere i 2017. Men hvis jeg var TDC’s kommende ejere, ville jeg være mest bekymret for den medvind, som konkurrenterne, der kører på elselskabernes fibernet, har fået, siger teleanalytiker ved ABG Sundal Collier Peter Kurt Nielsen til finans.dk

Nedenfor har vi lavet en grafik, der viser antallet af mobilkunder hos udvalgte mobilselskaber i første halvdel af 2016 og første halvdel af 2017. 2017-tallet for TDC snyder lidt, fordi det inkluderer Plenti-kunder, som TDC købte. Fratrækker man dem mistede TDC 32.000 mobilkunder i 2017.  

TDC ejer mobilselskaberne Yousee, Telmore og Fullrate

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.