Google vil hjælpe dig med at lægge mobilen


En smartphone kan være distraherende og en tidsrøver i hverdagen. Det vil Google forsøge at ændre ved at lave værktøjer, der kan styre hvor lang tid du bruger på din Android enhed, skriver The Washington Post.

Læs også:Opfindelsen, der måske kan hjælpe dig af med din smartphone-afhængighed

Mediet mener at vide, at søgegiganten vil fortælle om de nye tiltag til sin årlige produktpræsentation, som finder sted i morgen. De nye værktøjer vil angiveligt både kunne bruges som enkeltperson og til at styre flere enheder.

I forvejen er Google lidt foran den helt store konkurrent Apple, når det kommer til at give brugerne mere kontrol over og indsigt i deres forbrug af smartphones og tablets. Google har udviklet Family Link, som forældre kan bruge til at overvåge og begrænse børns skærmtid.

Læs også:Apple-investorer: Dine børn må gerne blive lidt afhængige

Teknologigiganterne er tidligere blevet kritiseret for, at deres produkter er afhængighedsskabende.