Google: Så mange har vi fyret for sexchikane


Googles topledelse har sat tal på, hvor mange medarbejdere, der har fået en fyreseddel på grund af sexchikane.

For et år siden sendte #Metoo-bevægelsen chokbølger gennem den amerikanske underholdningsindustri. Stribevis af kvinder stod frem og fortalte om forskellige grader af seksuelle overgreb. Herhjemme fik det blandt andet produktionsselskabet til at tage alt ansvar fra kontroversielle Peter “Ålen” Aalbæk Jensen. Også hos Google har den øgede fokus på sexchikane.

I en intern mail, som Reuters har set, fortæller Googles topchef Sundar Pichai (billedet), at selskabet har fyret 48 medarbejdere som følge af sexchikane. Ingen af dem har fået fratrædelsesaftaler, som det ellers har forlydt i The New York Times.

Læs også:Derfor kan din ødelagte mobil være sundhedsskadelig

Samtidig opfordrer ledelsen medarbejderne til at gøre opmærksom på sexchikane via et internt system.

– Vi lægger vægt på at sikre, at Google er en arbejdsplads, hvor man kan føle sig sikker til at udføre godt arbejde. Og at det får alvorlige konsekvenser for alle, der opfører sig upassende, står der i mailen.