Forbrugerrådet melder Apple Pay til myndighederne

Forbrugerrådet melder Apple Pay til myndighederne

Kasper Skov Jensen 14. november, 2017

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt Apple Pay til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Efter bare få uger på markedet er Apple Pay elsket af de danske forbrugere, men begejstringen deles ikke af organisationen Forbrugerrådet Tænk, der nu har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge, om Apple Pay overholder loven.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk, er det ulovligt, at man kun kan tilmelde sig Apple Pay med et Visa Dankort. Det giver nemlig meget højere gebyrer end det almindelige Dankort, lyder det.

– Kunderne bliver tvunget over på visadelen af visa-dankortet. Det giver dyrere betaling og bliver dyrere for vores butikker, og det er noget, som kan ende med at gå ud over den pris, vi skal betale for varerne, siger rådets formand, Anja Phillip, til dr.dk

Desuden kritiserer Anja Phillip, at Apple har sat sig så tungt på NFC-chippen, der er bygget ind i en Iphone, at det udelukker at betale med andre teknologier gennem Apple Pay.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.