Facebooks streamingtjeneste kommer til september

Kasper Skov Jensen 30. august, 2018

Facebooks streamingstjeneste, Watch kommer til Danmark i september.

Fra september håber Facebook at kunne holde din opmærksomhed fanget, før du smutter over til Google-ejede Youtube. Det sociale medie lancerer sin egen streamingtjeneste med navnet Facebook Watch i Danmark, skriver Politiken.

Tjenesten, der altså kommer til Danmark i september, har kørt i USA siden sidste år, og her kan brugerne bl.a. se den amerikanske udgave af den norske hitserie “Skam” samt nyhedsindslag fra CNN og Fox.

Facebooks mål er at gøre seningen mere social end vi kender fra traditionelt flow-tv og andre streamingtjenester. Programmerne skal allerhelst få seeren til at debattere med sine venner, eller gå i dialog med folkene bag programmerne.

Læs også:Amazon vil lave gratis streamingtjeneste

Der bliver brugt mellem en og to milliarder dollars på at købe rettigheder til Facebook Watch i løbet af det næste år.

Mens Facebook gør klar til en global krig mod Youtube, er også Youtube selv gået i offensiven. I går blev Youtube Music lanceret i Danmark. Musikstreaming-giganter som Spotify og Apple Music er de største konkurrenter.

Læs også:Youtube Musik er åbnet i Danmark

Også de efterhånden veletablerede streamingtjenester Netflix og HBO må forberede sig på mere konkurrence. Både fra fremadstormende Amazon Prime Video, men ikke mindst fra den enorme underholdningskoncern Disney, der længe har været undervejs med sin egen tjeneste. Prisen bliver billigere end Netflix og udvalget kommer til at byde på store dele af Disneys nærmest helt ufatteligt store katalog.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.