Facebook tester betalingsgrupper

Facebook tester betalingsgrupper

Kasper Skov Jensen 26. juni, 2018

Facebook er gået i gang med at teste, om brugere vil betale for at være medlem af grupper med særligt indhold.

Facebook har i flere år testet, hvordan de kan lokke dit Dankort op ad lommen. Nu er turen så kommet til grupper. Det sociale medie tester i øjeblikket om brugere er villige til at betale for gruppemedlemskaber, hvis de får noget eksklusivt indhold.

Læs også:Avis: Facebook deler brugerdata med techgiganter

Abonnementerne på grupperne koster mellem fem og 30 dollars. Det er kun store gratis grupper, der kan oprette betalte undergrupper, og inden betalingen får brugeren et indblik i nogle af de opslag, der er i gruppen. Selve betalingen sker gennem App Store eller Google Play, skriver Techcrunch.

I testperioden er det gratis for de udvalgte gruppeadministratorer at bruge funktionen, men de betaler 30 procent af indtægten til Apple eller Google det første år og 15 procent de efterfølgende år. Hvis funktionen gøres permanent, vil Facebook formentlig også kræve en andel.

Abonnementsprisen opkræves på dag et og efterfølgende samme dag de efterfølgende måneder. Der er ingen binding, og adgangen gælder for resten af perioden efter opsigelsen.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.