Facebook light rulles ud i Europa


Facebook light var egentlig beregnet til udviklingslande med dårlige dataforbindelser, men er nu også på vej til flere lande i Europa

Facebook app’en på din mobil kan en masse, men optager også omkring en halv gigabyte plads på din telefon og bruger sandsynligvis store mængder data i dit mobilabonnement. For at give et alternativ til det, er Facebook light på vej til Android-brugere i lande som USA, Storbritannien, Canada, Australien, Frankrig, Tyskland, Irland og New Zealand.

Vil du bruge Facebook uden at bekymre dig om data? Så find et abonnement med fri data her

Facebook light blev oprindeligt udviklet til brug i lande med dårligt mobil- og datanetværk. I modsætning til den almindelige udgave, giver light-versionen kun adgang til de mest grundlæggende Facebook-funktioner og så fylder den kun omkring 250 kilobyte.

Det er endnu uvist om Facebook light kommer til Danmark.

Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg har i flere år haft en ambition om at udbygge den digitale infrastruktur i Afrika. Det er Facebook light en del af, men der er nok også et mere kynisk forretningselement bag. Der er nemlig stadig millioner af afrikanere, der ikke er på Facebook endnu. Enten fordi deres mobiltelefoner ofte ikke kan yde det samme, som vi er vant til i Europa eller fordi netværksdækningen er for dårlig.