Facebook-investorer vil af med Zuckerberg

Kasper Skov Jensen 18. oktober, 2018

Investorer vil fratage Mark Zuckerberg en af rollerne i selskabet.

I de fleste store firmaer er der en bestyrelsesformand og en direktør. Hos Facebook er det en og samme person, stifteren Mark Zuckerberg. Det vil en række investorer lave om på, skriver Reuters.

Det er en række offentlige fonde og amerikanske pensionskasser, der er gået sammen om at få afsat Mark Zuckerberg som bestyrelsesformand. Der er dog et ønske om at han fortsætter som direktør.

Læs også:Facebook har lavet et særlig produkt til dig, der facetimer meget

I 2017 blev der også fremsat et ønske om at få en ny bestyrelsesformand. Det fik Zuckerberg, der sidder på omkring 60 procent af stemmeretten i bestyrelsen, nedstemt. Det nye forslag skal behandles på et investormøde til maj.

Facebook og Zuckerberg har været ude i en nærmest endeløs række af møgsager de seneste år med hackerangreb, læk af personfølsomme oplysninger og russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Zuckerberg har forklaret og forsvaret Facebooks ageren i sagerne både over for amerikanske og europæiske politikere.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.