Facebook afsløret i at lade Netflix og Spotify læse brugernes beskeder


Facebook er blevet afsløret i at give Netflix og Spotify adgang til brugernes beskeder.

2018 har været et rædselsår for Facebook med afsløringen af den ene lemfældige omgang med brugeroplysninger efter den anden. Og året slutter af med endnu en skandale. The New York Times har fået adgang til flere hundrede sider interne Facebook-dokumenter fra 2017. De afslører blandt andet, at det sociale medie har givet Netflix og Spotify adgang til at læse brugernes beskeder, uden at fortælle brugerne om det.

Microsofts søgemaskine, Bing, har haft adgang til at se brugernes vennelister – igen uden at give besked om det.

Læs også:Telia skal betale 77 mio. kr. for iPhone-kopiering

Handelsgiganten Amazon har fået adgang til brugerens navn, og Yahoo har set opslag fra brugernes venner.

Facebook forklarer, at Spotify har fået adgang for at man kan skrive beskeder til sine Facebook-venner gennem Spotify.