Få fri data hos Telia: Se prisen her

Få fri data hos Telia: Se prisen her

Kasper Skov Jensen 16. marts, 2018

Den svenske telegigant Telia erstatter sine mange mobilabonnementer med tre nye. Et af dem indeholder fri data

I sidste uge lancerede Oister et mobilabonnement med fri data. Nu følger Telia trop. Det store udvalg af Telia-abonnementer er erstattet af tre nye abonnementer. Det ene af dem indeholder fri tale, fri SMS og MMS og ikke mindst fri data, der kan bruges i hele Norden. 20 gigabyte data kan bruges i EU. Prisen er 249 kr. om måneden.

– Vi bruger vores mobil til så mange praktiske og sociale gøremål i løbet af dagligdagen, at det er voldsomt frustrerende, pludselig at skulle forholde sig til, at man nu er ved at løbe tør for data. Det er et af de såkaldte pain-points, som Telia gerne vil gøre op med. Og derfor lancerer vi nu fri data til vores kunder, ikke bare når man er hjemme i Danmark men i hele Norden, siger Gustav Berghog, privatkundedirektør i Telia Danmark i en pressemeddelelse.

Som noget nyt er der nu frit valg mellem tillægstjenester, hvis man har ét af de tre mobilabonnementer. Tillægstjenesterne koster 50 kroner stykket og tæller blandt andet Spotify Premium og HBO Nordic.

Oisters abonnement med fri data koster 129 kr. Det kan du læse mere om her

Telia oplyser i pressemeddelelsen, at man i 2017 sendte 740.000 beskeder ud om, at kunderne var tæt på at ramme dataloftet i deres abonnement. 21 procent af alle Telias danske mobilkunder ramte deres dataloft mindst én gang i løbet af 2017.

På bare to uger uger er der dermed kommet to mobilabonnementer med fri data i Danmark.

En opgørelse fra Energistyrelsen sidste år viste, at danskernes dataforbrug er steget med 68,4 procent fra 2015 til 2016.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.