Ekspert: Så meget må politiet kigge i din mobil

Kasper Skov Jensen 03. oktober, 2018

Man kan beskytte sin smartphone på forskellige måder, og det gør en kæmpe forskel på, hvor let politiet har ved at få adgang til den.

Det har gjort livet lettere for smartphone-ejere, at mobilen kan låses op med fingeraftryk, ved at kigge på den og ved at tegne et mønster med fingeren. Det har også gjort politiets arbejde nemmere, fordi de stort set uden videre kan kigge i mistænktes mobiltelefoner.

Med mindre mobilen er låst med en pinkode, fortæller Lene Wacher Lentz, der er ph.D-studerende på Aalborg Universitet og forsker i politiets digitale efterforskningsmuligheder.

Læs også:Politiet aflyttede flere telefoner i 2017

– Man har ikke pligt til at udtale sig. Man skal kun sige sit navn, adresse og fødselsdato, men derudover kan man ikke tvinges til at sige noget. Så politiet kan ikke tvinge folk til at fortælle deres pinkode, men stort set alt andet kan bruges i en straffesag, Lene Wacher Lentz, der også er tidligere anklager ved Nordjyllands Politi, til Mobilabonnement.dk og fortsætter:

– Hvis man vil sikre sin mobiltelefon mod, at politiet umiddelbart kan få adgang til den, skal man låse den med pinkode og ikke fingeraftryk og ansigtsgenkendelse.

Problematikken er blevet aktuel, fordi Højesteret skal tage stilling til, om politiet må låse en mistænkts mobiltelefon op ved at bruge hans fingeraftryk.

Mobiler, der ikke er låst med pinkode, er næsten åben land for politiet. Det er en almindelig ransagning, og der er brede rammer for, hvornår politiet må foretage en ransagning, forklarer Lene Wacher Lentz.

Læs også:Facebook indrømmer: Vi bruger dit mobilnummer til at sende reklamer hvis…

– Hvis politiet vil have adgang til en mobiltelefon, er det en ransagning. Men efter retsplejelovens regler, skal der ikke ret meget til, før politiet må gennemføre sådan en. Og de nye måder, man kan få adgang til en mobiltelefon på er ikke reguleret. Når først en mobiltelefon er beslaglagt, er der ikke nogen regler for, hvordan politiet må undersøge den. Og der er en flydende grænse for, om de undersøger telefonen for at finde beviser i den sag, telefonen er beslaglagt til, eller om man på mobilen bliver opmærksom på noget andet strafbart, man så går i gang med at undersøge. Risikoen er, at politiet kan lede efter en helt masse andet, som den oprindelige straffesag ikke gav grund til, siger hun.

Ansigtsgenkendelse er helt ureguleret
Politiet har haft fingeraftryk som efterforskningsredskab i mange år, og det er forholdsvis milde betingelser i retsplejeloven, der gælder når politiet vil låse en mobil op med fingeraftryk. Derimod tager lovgivningen ikke højde for ansigtsgenkendelse, hvor en mobiltelefon kan blive låst op ved at ejeren kigger på den.

– Det at låse en mobil op med ansigtet er slet ikke reguleret. At der ikke er lovgivet om det, betyder ikke automatisk, at det er tilladt eller ikke tilladt. Man ser ofte på, hvad det kan sammenlignes med. Jeg kan sagtens forestille mig, at domstolene vil sidestille ansigtsgenkendelse med fingeraftryk, lyder det fra Lene Wacher Lentz.

Læs også:Amerikanske myndigheder vil aflytte samtaler på Facebook Messenger

Hvis en sag om oplåsning af en mobiltelefon kommer til domstolene, vil der sandsynligvis blive henstillet til, at politikerne tager stilling til det, vurderer eksperten.

– Ved andre teknologiske udviklinger, som politiet kan bruge til at efterforske, har domstolene taget stilling i konkrete sager, og hvis det er metoder, som man forudser vil blive mere udbredt, så skal det reguleres i retsplejeloven.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.