Ekspert om oplåsning af mobil med fingeraftryk: Spændende at følge

Kasper Skov Jensen 04. oktober, 2018

Højesteret skal afgøre, om politiet må låse en mistænkts mobiltelefon op ved at bruge personens fingeraftryk. Juraekspert kalder sagen spændende, men forventer samme afgørelse som i by og landsret.

Må politiet bruge dit fingeraftryk til at låse din mobil op, hvis du er mistænkt for en forbrydelse? Det spørgsmål er nået hele vejen til Højesteret. Både Københavns Byret og Østre Landsret gav politiet medhold i deres ret til at låse mobiltelefoner op med fingeraftryk. Lene Wacher Lentz, der er ph.D-studerende ved Aalborg Universitet og forsker i politiets digitale efterforskningsmuligheder forventer, at Højesteret kommer frem til det samme.

Læs også:Ekspert: Så meget må politiet kigge i din mobil

– Det bliver spændende at se, hvad Højesteret kommer frem til, men jeg regner med det bliver det samme som by og landsretten. Vi har en tradition i den danske strafferetspleje, som ikke er så begrænsede. Traditionelt har det at bruge fingeraftryk ikke været så beskyttet i forhold til at bruge det i strafferetssager. Det kan sammenlignes lidt med, at politiet finder en husnøgle i en mistænkts bukselomme, og så bruger den til at låse sig ind i huset, siger hun til Mobilabonnement.dk

Læs også:Politiet aflyttede flere telefoner i 2017

Højesteret oplyser til Mobilabonnement.dk, at sagen behandles skriftligt. Det vides ikke endnu, hvornår der kommer en afgørelse.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.