eesy vinder Efterårets Mobilabonnement Oktober 2020

Efterårets Mobilabonnement (2020): eesy

Mobilabonnement.dk 06. oktober, 2020
efterårets udbyder 2020 eesy

Vinder af dette efterårs bedste mobilabonnement går til eesy, der tilbyder de billigste abonnementer på Danmarks bedste mobilnetværk.

eesy er et nyligt lanceret mobilselskab, der er ejet af TDC/YouSee. 

I øjeblikket kører de en lanceringskampagne med dobbelt op på data frem til 31. oktober. Men selv uden kampagnetilbuddet, er eesy stadig det billigste mobilselskab, som TDC har stået bag i nyere tid.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi TDC ellers tidligere har været associeret med ekstra underholdning og samletilbud – men også høje priser.

Vi har derfor kåret eesy som 2020 vinderen af vores Efterårets Mobilabonnement.

Derfor er eesy kåret til Efterårets Mobilabonnement

1. Billigste mobilabonnement hos TDC

TDC har længe haft ry for at være dyre.

Og det er ikke helt uberettiget.

I sammenligning med deres største konkurrenter (Telia, Telenor og 3) har deres pris altid ligget højt. Det gælder for både YouSee og Telmore. 

Et mobilabonnement med fri tale og fri data koster henholdsvis:

  • YouSee – 299 kr.
  • Telmore – 399 kr. (inklusiv Telmore Play)
  • Telia – 249 kr.
  • Telenor – 250 kr.
  • 3 – 240 kr.

Derudover er der en række lavprisselskaber, hvor priserne på en lignende mobilabonnement har ligget mere end 100 kroner under gennemsnittet for de større selskaber.

Det har ændret sig nu med eesy. 

Selskabets dyreste abonnement med fri tale og data ligger i øjeblikket (oktober 2020) på 179 kroner, hvilket er på niveau med de andre billigste udbydere såsom Oister.

Men prisen er kun en del af årsagen til, at vi har kåret eesy til efterårets udbyder. Da Happimobil er lukket pr. 1. oktober 2020, har eesy nemlig det billigste mobilabonnement med fri tale og data på TDCs netværk.

2. Bedste mobilnetværk ifølge Teknologiske Institut

TDC er flere år i træk blevet kåret til det bedste mobilnetværk i Danmark af Teknologisk Institut.

Undersøgelsen udføres årligt på vegne af TDC NET, men resultaterne er uvillig og udelukkende baseret på de 500 målinger, der er foretaget på landsdækkende basis. Der tages flere målinger i de større byer for at sikre et statistisk holdbart resultat (da der er flere mobiltelefoner – og derfor større belastning i storbyerne.)

Undersøgelsen definerer et godt mobilnetværk ud fra fire konkrete tests:

  1. 30 sek. fejlfri mobiltelefonsamtale
  2. 10 MB download inden for 15 sek.
  3. 10 MB upload inden for 30 sek.
  4. 60 sek. YouTube-video uden buffering

Baseret på denne metode konkluderer undersøgelsen at TDCs netværk er det bedste mobilnetværk i Danmark, og har en fejlfri dækning i 92% af landet. Det er 6% højere end 3 (86%) og noget højere end Telia (73%) og Telenor (75%).

Det er især, når det kommer til data, at TDC-netværket udmærker sig. Her ligger TDC næsten 20% over sine konkurrenter.

Med eesy er du derfor garanteret en god mobildækning i størstedelen af Danmark.

Sammenlign dit mobilabonnement – og find det bedste teleselskab til dig

Er du i tvivl om, du har det mobilabonnement, der passer bedst til dit behov (og pengepung)?

Så kan du sammenligne et utal af mobilabonnementer fra alle de største udbydere lige her på Mobilabonnement.dk. Vi opdaterer vores database løbende, så du altid kan finde de aktuelle priser, tilbud, fordele og relevante nyheder fra den danske telebranche.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.