Din mobil er en sladrehank: Du betaler med personlige oplysninger

Kasper Skov Jensen 22. marts, 2018

Gratis på nettet er ikke altid gratis. Du betaler med dine personlige oplysninger. Vi dykker ned i personlige oplysninger som ny valuta og balladen om hvilke oplysninger dit mobilselskab gemmer om dig

De fleste mennesker elsker deres smartphone, fordi den er netop det; smart. Vi kan bruge den til at finde vej, til at se hvordan det går med venner og familie, til at holde kontakten, til indkøb og så meget mere. Meget af det vi bruger vores mobiltelefon til er gratis: at blive guidet fra A til B med Google Maps, at have en Facebook-konto, en Gmail osv. Vi har telefonen med os hele tiden, så i den er en masse oplysninger om os og vores vaner. Selvom det ikke er til at se, er mobilen en sladrehank, der afgiver en masse personlige oplysninger om os. Oplysninger, der bliver sendt videre til både myndigheder og private virksomheder.

Læs også: Stor guide: Sådan styrker du dit privatliv på Facebook

Betaling med oplysninger
De danske myndigheder indsamler oplysninger gennem den såkaldte logningsbekendtgørelse. Den vender vi tilbage til senere, men først lidt om hvordan teknologigiganter som Facebook og Apple bruger vores oplysninger som betaling for de produkter, vi kan få “gratis” hos dem.

Læs også: Zuckerberg i sjældent interview: Jeg beklager meget

– Lige nu afgiver vi nærmest informationer som standard, og man skal ind og gøre noget aktivt for at modsætte sig de ting, man giver adgang til. Vi efterlader alle mulige spor, hver gang vi bruger diverse tjenester på mobilen. Virksomheder tjener jo penge på at indsamle vores data. Det er blevet en online forretningsmodel. I starten var det mest målrettet reklame, men nu handler det også om oplysninger der bliver brugt til at designe, hvilke services vi kan blive tilbudt og nye services, der bliver tilbudt til dig, fortæller Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder med speciale i digitalt privatliv, til mobilabonnement.dk

Læs også: Sådan vil TDC tjene penge på at sælge oplysninger om dig

Thomas Ploug er professor på Aalborg Universitet (Foto: Pressefoto)

Vi kan altså bruge en lang række tjenester på nettet uden at betale penge for dem, fordi virksomhederne på forskellige måder tjener penge på vores personlige oplysninger. Det er blevet en ny valuta, men hvorfor passer vi så ikke bedre på dem? Vi bad Thomas Ploug, professor i moralfilosofi og etik på nettet ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, om at komme med et bud.

– Vi har tillid til, at man behandler vores personlige oplysninger ordentligt. For det andet afspejler det en overbevisning om, at risikoen for at der sker noget slemt ved at give informationer om vores personlige forbrugsmønstre og sådan noget i virkeligheden er meget lille. Nogle gange er det også manglende omtanke. Men vi lever på i en tid, hvor der jo er store gevinster ved at afgive de her informationer, siger professoren til mobilabonnement.dk

Læs også: Kort: Her vil regeringen give dig bedre dækning

Vejen til mistillid
Ifølge Thomas Ploug afgiver vi altså primært vores personlige oplysninger af to årsager: fordi vi tror på, at de bliver behandlet ordentligt og fordi, vi ikke er bevidste om hvor mange af dem, der egentlig bliver indsamlet om os. Men hvad skal der til for at rokke ved den i nogle tilfælde misforståede tillid?

– Først skal man erkende, hvor følsomme de her informationer egentlig er. Vores forbrugsmønstre og hvor vi handler på nettet, virker måske som sådan ikke så følsomt, men det er det. Det siger en hel masse om os. Hvis man kender folks forbrugsmønstre, hvor de bevæger sig hen, hvilke forretninger de er i, kan man sige en hel masse om dem. Hvis vores tillid for alvor skal vakle, skal der skandaler til. Vi skal have flere tilfælde, hvor data misbruges, som hvis de bliver lækket ved et sikkerhedsbrist, eller vi skal opdage, at de bruges til formål, som vi faktisk ikke kan bifalde. Hvor vi virkelig indser, hvad dataen bruges til. De kan jo ende hos forsikringsselskaber eller hos virksomheder, der bruger dem til noget, som vi har svært ved at acceptere, siger han og fortsætter:

– Det kan også være staten får adgang til noget af det og på den måde kan styre vores adfærd. Noget tredje er en generel bevidstgørelse omkring, hvor mange data, der samles om os og hvor meget man får ud af at samle de her data. Vi lever i en tid, hvor kunstigt intelligens vinder indpas overalt. Og kunstig intelligens virker bedre, jo flere data den her til rådighed, og kunstig intelligens kan man slippe løs i den digitale verden, lyder det fra Thomas Ploug.

Læs også: Amerikanske teleselskaber dropper Huawei af frygt for spionage

Den statslige logning
Også de danske myndigheder følger med i noget af det, du laver på din mobil. Den såkaldte logningsbekendtgørelse kom efter terrorangrebene i USA i 2001.

Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder. (Foto: Institut for Menneskerettigheder)

– Der kom man på den her idé om at man skulle logge metadata om folks kommunikation. Ikke hvad vi siger eller skriver, men hvornår vi gør det og til hvem, hvor vi er, og hvor længe. Det var en hel ny ting at komme op med, fordi det brød med et grundlæggende retsprincip om, at der ikke opsamles den slags oplysninger, medmindre man er under mistanke for noget. Med logningsreglerne opsamler man data fra hele den danske befolkning, også de der aldrig har været, eller kommer i nærheden af, en forbrydelse. Derfor var det så kontroversielt, forklarer Rikke Frank Jørgensen.

Siden er logningsbekendtgørelsen blevet tilpasset flere gange, men den måske største tilpasning venter forude. I december 2016 afgjorde EU-domstolen, at den svenske logningsbekendtgørelse, der på mange områder minder om den danske, var for bred i forhold til hensynet til privatliv. Det betyder, at EUs medlemslande, herunder Danmark, skal tilpasse deres logningsregler. Men justitsminister Søren Pape Poulsen har endnu ikke fremsat et ændringsforslag i Folketinget, derimod er der endnu engang stillet forslag om at udskyde ændringen af de danske regler.

Læs også: Analysefirma indsamlede data om 50 mio Facebook-profiler

– I Danmark har man indtil videre sagt, at man beholder reglerne. Man vil ikke ændre på noget, selvom der nu er gået 15 måneder siden dommen, men afventer yderligere udspil fra EU-kommissionens side. Vi logger altså stadigvæk, med henvisning til, at det er et vigtigt efterforskningsredskab. Politiet hævder, at den generelle logning, og dermed muligheden for at søge i data et år tilbage, er nødvendig for en effektiv efterforskning i visse sager, siger Rikke Frank Jørgensen.

Retten til privatliv bør veje tungere end politiets behov for at bruge så generel logning, mener hun.

– Jeg kan sagtens forstå, at man vil bruge det til efterforskning, men samtidig skal man forstå og respektere, at vi har vedtaget nogle grundrettigheder, fordi vi som samfund mener, at de er vigtige. Og retten til privatliv er en af dem. EU dommen ændrer de spilleregler, vi har kørt efter i Danmark og EU de sidste 10 år, og siger klart, at den nuværende praksis med at logge alle borgeres kommunikation er ude af proportioner. Det skal kunne gøres meres målrettet og afgrænset. Staterne har med andre ord ikke kunne overbevise domstolen om, at generel logning er så påkrævet, at det kan godtgøre et intensivt indgreb i alle borgeres ret til privatliv, lyder det fra Rikke Frank Jørgensen.

Er “dumbphones” en modreaktion?
På det seneste har mobilproducenterne lanceret det modsatte af smartphones, nemlig de såkaldte “dumbphones”, der kun kan ringe og sms’e, som eksempelvis den relancerede Nokia 3310. Mobiler, der indsamler færre personlige oplysninger, men det er ikke den eneste grund til de er kommet på markedet, mener Thomas Ploug.

– En del af forklaringen på det her fænomen, er at folk erkender, at de nok bruger for meget tid på sin smartphone. De griber for meget ind i vores liv, vi bruger den konstant og næsten til alting. Det handler om vores erkendelse af, hvordan vores relationer til hinanden er og opfattelsen af at være til stede. Blandt andet i vores relationer. Men det er helt sikkert også et aktiv for nogle, at de dermed ikke deler deres informationer og i højere grad beskytter sit privatliv.

Teleindustriens seneste tal om logning stammer fra 2014. De viste, at der i 2013 blev foretaget 3.500 milliarder logninger af danskerners brug af telefoner og internet. Det svarer til mere end én logning hvert eneste minut for hver dansker døgnet rundt.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.