Derfor skal du ikke dele dine streamingtjenester med andre


25 procent af danskerne har delt deres login-oplysninger til streamingtjenester med andre. Det er en rigtig dårlig idé.

Er du en af de danskere, der har delt login-oplysninger til streamingtjenester med venner eller familie, har du udsat dig selv for en sikkerhedsrisiko. Ifølge en undersøgelse som Yougov har lavet for Stofa, har 25 procent af de adspurgte delt adgangen til eksempelvis Netflix, HBO Nordic og TV 2 Play med andre. Det er en rigtig dårlig idé, lyder det fra en ekspert.

Træt af at dele? Få et mobilabonnement med streamingtjenester

– Man skal tænke sig om, før man deler et password til en streamingtjeneste med andre, for man ved jo ikke, hvordan den man har delt sit password med, bruger og opbevarer det. Mange bruger det samme password eller variationer af det på tværs af forskellige tjenester. Det udgør en kæmpe risiko,siger fra Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, i en pressemeddelelse fra Stofa.

For de 18-29-årige er det næsten halvdelen, der har delt deres login-oplysninger til streamingtjenester med andre.

Henrik Larsen kommer med følgende råd til at lave sikre passwords:

  • Brug så mange tegn som muligt.
  • Sammensæt to ord med store og små bogstaver samt tal.
  • Brug ikke personlige oplysninger i passwords.
  • Undgå at brug samme password flere steder.