Derfor ender du med at se mærkelige Youtube-videoer


Man skal ikke bruge længe på Youtube, før man er endt et helt andet sted end den video, man oprindeligt klikkede på. Forklaringen ligger i Youtubes algoritme, der tilsyneladende har en forkærlighed for ekstreme videoer

Youtube kan bruges til mange ting, men uanset om du griber mobilen for at fordrive ventetid med en sød kattevideo, eller vil have de seneste nyheder om Donald Trump går der ikke længe før du bliver præsenteret for en helt anden slags videoer. Algoritmen, der styrer hvilke videoer du får anbefalet ser ud til at sende dig, og alle andre, i retning af kontroversielle, ekstreme og faktuelt forkerte videoer.

Bruger du meget tid på Youtube? Så skal du bruge et abonnement med meget data. Find det her

Undersøgende journalister på The Wall Street Journal har kigget nærmere på, hvordan Youtubes algoritme fungerer. Den kortlægning viser, at det ofte er videoer med konspirationsteorier og falske nyheder, der anbefales. Og hvilke videoer algoritmen anbefaler, har stor betydning for, hvad du ser. Ifølge Youtube selv kommer 70% af al video-sening på platformen efter anbefaling fra algoritmen.

Journalisterne søgte eksempelvis efter ord som “måneformørkelse” og “månelanding” på Youtube og blev anbefalet en video, der hævder, at Jorden er flad og en anden video, hvori der påstås, at månelandingen var opdigtet. Youtube erkender problemet overfor avisen og forklarer, at der stadig arbejdes på at forbedre algoritmen.

Tidligere og nuværende udviklere hos Youtube forklarer til Wall Street Journal, at algoritmen ikke direkte er udviklet til at fremme ekstreme videoer. Det bliver dog ofte resultatet fordi den er programmeret til at prioritere videoer, der tidligere har fået mange kliks og som tidligere har kunnet holde på brugerne.