Datarekord på Roskilde Festival

Datarekord på Roskilde Festival

Kasper Skov Jensen 09. juli, 2018

Det var ikke bare øl og musik, der var i fokus på årets Roskilde Festival. Forbruget af mobildata steg markant.

Smartphonen er blevet en lige så tro følgesvend på Roskilde Festival som øl, liggeunderlag og ulækre toiletter. Igen i år blev der sat rekord i, hvor meget data festivalgæsterne brugte. Teleselskabet 3 registrerede et samlet forbrug på 80.000 gigabyte ved festivalpladsen fra 30. juni til 8. juli. Det er 55 procent mere end sidste år, oplyser 3 i en pressemeddelelse.

Den travleste time på 3’s netværk var under den anmelderroste Eminem-koncert.

Her er de billigste abonnementer med fri data

I andre sammenhænge er sms-beskeder en kommunikationsform, der er på vej ud. Men på festival er de næsten retroagtige tekstbeskeder meget moderne. I alt sendte 3’s festivalgængere 2.107.570 sms-beskeder.

– At sms’er bliver brugt i så høj grad på festivaler kan hænge sammen med, at det er et af de kommunikationsmidler, vi stoler mest på. Sms’er er enkle, og alle mobiler understøtter det. Det kræver ikke en app, og det kræver ikke, at du er online, som eksempelvis Messenger og WhatsApp gør, forklarer Stefan Ring, ansvarlig for 3’s netværk på Roskilde Festival, i pressemeddelsen.

Igen i år lagde over 100.000 mennesker vejen forbi festivallen.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.