Burgerkrigen er brudt ud: Nu kan du også få Burger King til døren

Kasper Skov Jensen 21. november, 2018

I en måned har sultne københavnere kunne få bragt McDonald’s til døren. Nu melder den store konkurrent, Burger King, sig ind i kampen med levering til de største danske byer.

Næste gang du får lyst til en burger, er der blevet endnu flere valgmuligheder når du fisker mobilen op ad lommen. Burger King har lavet et samarbejde med Just Eat om levering af mad fra kædens restauranter.

– Vores kunder har længe haft et brændende ønske om at få vores burgere leveret til døren, så det føles rigtig godt at kunne give danskerne en tidlig julegave, siger Sofie Navardsen, markedschef hos Burger King Danmark, i en pressemeddelelse.

Læs også:Sådan er det gået med at få bragt McDonald’s til døren

Det store spørgsmål er så, om McDonald’s eller Burger King vinder burgerkrigen. For at få en Big Mac skal du indtil videre bo i København og bruge leveringstjenesten Wolt. Er du mere til en Whopper skal du have fat i Just Eat app’en og bo i enten København, Aarhus, Odense eller Aalborg

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.