Børn bliver ældre før de får den første mobil

Kasper Skov Jensen 08. december, 2017

Danske forældre venter lidt med at give barnet sin første mobiltelefon, viser ny rundspørge. 

Hvornår er mit barn gammel nok til at få sin første mobiltelefon? Det er et spørgsmål alle danske forældre skal tage stilling til – og faktisk har svaret på det spørgsmål rykket sig lidt de senere år. Det viser en rundspørge som Yougov har lavet for Telia.

I år var danske børn i gennemsnit 9,2 år, da de fik deres første mobiltelefon. Det ligger noget højere end i 2016 og 2015 hvor Telia og Yougov spurgte om det samme. I 2014 lå gennemsnitsalderen lidt højere; 9,3 år.

Ifølge Telia skyldes stigningen, at forældrene er blevet mere bevidste om, at mobilen åbner en helt ny verden for deres barn.

– Det er vores opfattelse, at forældre generelt gerne vil vente en smule længere med den første mobiltelefon, fordi en smartphone jo udover at være tryghedsskabende, samtidig er en kanal til en hel verden af websites, chat, sms’er, sociale medier med mere, som det kræver nogle forholdsregler og modenhed at bevæge sig ud i, siger privatkundedirektør hos Telia Gustav Berghog i en pressemeddelelse.

Vi giver dig overblikket over mobilabonnementer til børn her 

 

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.