Apple-butik evakueret efter batteri-brand

Kasper Skov Jensen 21. august, 2018

Kunder og ansatte i Apple-butikken i Amsterdam fik sig en ubehagelig overraskelse, da et batteri brød i brand.

Vi hører af og til, om batterier i mobiltelefoner og andet elektronik, der selvantænder. Kunder og ansatte i Apple-butikken i Amsterdam måtte søndag konstatere, at det stadig kan ske. Ifølge BBC gik der ild i et iPad-batteri, der var ved at blive skiftet.

Læs også:Nu kan alle danskere få Apple Pay

Butikken blev evakueret, brandvæsenet tilkaldt og tre personer undersøgt for vejrtrækningsproblemer.

Apple forklarer, at man nu vil undersøge episoden.

Mediet 9to5mac har beskrevet, at der er blevet rapporteret om flere selvantændte batterier, efter Apple begyndte at udskifte dem. Det skete efter kritik af, at gamle Apple-produkter bliver langsomme på grund af batterierne.

Tidligere i år advarede Sikkerhedsstyrelsen herhjemme mod farlige mobilopladere, og fraråder at man oplader mobilen om natten.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.