App godkendt som prævention

Kasper Skov Jensen 15. august, 2018

Amerikanske myndigheder har godkendt den svenske app, Natural Cycles, som prævention.

Der er mange valgmuligheder, når det kommer til prævention. Mange forskellige typer produkter og metoder, der forhindrer uønsket graviditet – og nu kan amerikanerne føje endnu en til listen, skriver Techcrunch.

Den amerikanske tilsynsmyndighed, Food and Drug Administration (FDA), har godkendt den svenske app Natural Cycles som prævention. App’en virker ved, at kvinden indtaster data om kropstemperatur, menstruationscyklus og andet. En algoritme beregner derefter hvilke dage kvinden bør undgå sex, eller bruge en anden præventionsform for ikke at blive gravid.

Læs også:Unge tager livsfarlige selfies i trafikken

Det er første gang FDA har godkendt en såkaldt digital præventionsform. Samme godkendelse kom sidste år fra en EU-tilsynsmyndighed.

Undersøgelser har vist, at Natural Cycles har en fejlmargin på mellem 1,8 og 6 procent. Til sammenligning har en præventionsform som kondomer en fejlmargen på ca. 3 procent.

Lægemiddelstyrelsen oplyser til Mobilabonnement.dk, at Natural Cycles har fået det europæiske CE-mærke og derfor også kan sælges i Danmark.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.