Amerikanske mobilselskaber stopper med at sælge realtidsdata om kunder

Kasper Skov Jensen 20. juni, 2018

To store mobilselskaber imødekommer massiv kritik og stopper med at sælge oplysninger, der viser hvor kunderne er lige nu.

Når din mobil er tændt, sender den signaler om, hvor i verden den er. I løbet af 15 sekunder kan det bruges til at finde mobilens helt nødagtige position. Indtil nu har det været helt almindeligt, at amerikanske mobilselskaber har solgt oplysningerne om den præcise placering til andre selskaber. To af de største mobilgiganter Verizon og AT&T har meddelt, at man vil stoppe med det.

Læs også:Amerikanske telegiganter i kæmpefusion

Beslutningen kommer efter massiv kritik, ført an af den demokratiske senator Ron Wyden fra staten Oregon.

Selskabet T-Mobile har meldt ud, at man er i gang med at gennemgå sine aftaler om salg af lokationsoplysninger. Der er endnu ikke kommet en kommentar fra mobilselskabet Sprint.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.