Amerikanere rejser tiltale mod Huawei

Amerikanere rejser tiltale mod Huawei

Kasper Skov Jensen 29. januar, 2019

Anklagemyndigheden i USA rejser tiltale mod Huawei, to datterselskaber og finansdirektør Meng Wanzhou.

Uroen omkring den kinesiske telegigant Huawei fortsætter. Flere internationale nyhedsbureauer skriver, at anklagemyndigheden i USA rejser tiltale mod Huawei, to datterselskaber og finansdirektør Meng Wanzhou, der blev anholdt i Canada 1. december 2018.

Anklagen drejer sig blandt andet om, at Huawei angiveligt har omgået internationale sanktioner mod Iran ved at sælge udstyr til præstestyret gennem datterselskaber. Ifølge de amerikanske myndigheder har Wanzhou svindlet banker ved at vildlede om handlerne med Iran.

Læs også:Huawei til danske politikere: I har intet at frygte

Derudover er Huawei anklaget for at have stjålet forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

Huawei nægter alle anklager og fastslår i en pressemeddelelse, at man “er skuffet” over tiltalen.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.