3 lægger op til 200 procent mere data i abonnementerne


Mobilselskabet 3 kommer mere data i abonnementerne uden at hæve prisen.

Nuværende og kommende kunder hos mobilselskabet 3 kan meget snart bruge endnu mere data. Selskabet har besluttet at indludere mere data i en række abonnementer – helt op til 200 procent ekstra. Prisen bliver der ikke rørt ved.

– Vi følger hele tiden med i danskernes dataforbrug – og vi kan se, at det stiger stødt. Det skyldes ikke overraskende, at vi bruger nettet mere og mere. Til indkøb, til at styre vores hjem, til at kommunikere med hinanden, se tv, høre musik – og det kommer også til at stige i den nærmeste fremtid. Derfor lægger vi nu endnu mere data oven i en række udvalgte nye abonnementer, siger David Elsass, der er privatkundedirektør i 3, i en pressemeddelelse.

Find dit nye abonnement med ubegrænset data her

3 oplyser, at der kommer mere data i følgende abonnementer:

Fri Tale med 3LikeHome:
15 GB bliver ændret til 20 GB – 150 kr./md. 33 procent mere data
30 GB bliver ændret til 40 GB – 200 kr./md. 33 procent mere data
60 GB bliver ændret til 80 GB – 230 kr./md. 33 procent mere data

Mobile bredbåndsabonnementer:
5 GB bliver ændret til 15 GB – 110 kr./md. 200 procent mere data
10 GB bliver ændret til 30 GB – 130 kr./md. 200 procent mere data
125 GB bliver ændret til 150 GB – 200 kr./md. 20 procent mere data