3 klar med den nye OnePlus 5T

3 klar med den nye OnePlus 5T

Kasper Skov Jensen 14. november, 2017

Apple og Samsung sidder stadig solidt på markedet for smartphones, men de seneste år har den kinesiske producent OnePlus vakt opsigt.

Apple og Samsung sidder stadig solidt på markedet for smartphones, men de seneste år har den kinesiske producent OnePlus vakt opsigt, som et seriøst alternativ til de to giganter. I Danmark har teleselskabet 3 solgt de populære kinesiske telefoner og det fortsætter den 21. november kl. 15, hvor den nye OnePlus-topmodel 5T kommer til salg hos 3. På samme tidspunkt åbner en pop-up-event i 3-butikken i storcenteret Field’s med goodiebags til de heldige.

– Vi er meget begejstrede over at kunne tilbyde vores kunder den nye OnePlus 5T. OnePlus har en unik position på markedet, da de virkelig har skabt et kultprodukt. Det er ikke mange nye mobilproducenter, som rammer direkte ind i forbrugernes hjerter, men det gør OnePlus. Siden samarbejdet startede, har OnePlus ligget stabilt i top 5 over bedst solgte mobiler hos 3, og vi forventer os meget af den nye 5T, siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 i en pressemeddelelse.

Forventet lancering

På nettet florerer en masse rygter om den nye mobil, men lanceringen finder først sted den 16. november, hvor alle detaljerne om telefonen bliver afsløret. Det hele bliver streamet direkte fra New York fra kl. 17 dansk tid på Youtube

3 er det eneste danske mobilselskab, der sælger telefoner fra OnePlus. De kan dog også købes på producentens officielle webshop.

Vi har samlet et overblik over alle mobilabonnementerne hos 3. Så er du helt klar til lanceringen af OnePlus 5T.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.