157 nye emojis lander på din mobil senere i år: Se dem her

157 nye emojis lander på din mobil senere i år: Se dem her

Kasper Skov Jensen 09. februar, 2018

Til sommer kan du udtrykke endnu mere uden at skrive et eneste bogstav. Se de nye nye emojis her

Hvis du har gået og ventet på en hummer-emoji, er ventetiden snart ovre. Den er nemlig blandt de 157 nye emojis din smartphone bliver udstyret med senere i år, formentlig omkring august eller september. Det fortæller The Unicode Consortium, der blandt andet bestemmer emoji-udvalget, i et blogindlæg.

Udover hummeren kommer der blandt andet en kvindelig superhelt, en myg og et piratflag på dit emoji-keyboard.

De nye emojis kan ses herunder (artiklen fortsætter under billederne):

Du kan finde en komplet liste over alle 157 nye emojis her – og en grundig gennemgang af hvert enkelt. Det står dig de enkelte fabrikanter af telefoner, computere osv. frit for at vælge hvilke af de små ikoner, der passer ind i deres design. Det er derfor ikke sikkert, at alle 157 emojis kommer til netop din enhed.

De fuldgyldige medlemmer af den officielle emoji-sammenslutning er techgiganterne Adobe, Apple, Facebook, Google, Huawei, IBM, Microsoft, Netflix, Oracle, SAP og Shopify. Ved bordet sidder også repræsentanter fra regeringerne i Bangladesh og Indien, ministeriet for religiøse anliggender i Oman og University of California.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.