Mobiltelefoni


Sammenlign priser på mobiltelefoni

I dag er mobiltelefoni blevet så naturligt for os alle sammen, at vi har telefonen med alle steder: når vi er på vej til og fra arbejde, læser godnathistorier for børnene. Ja, endda når vi er på toilettet. Billig mobiltelefoni er overalt og vi har vænnet os så meget til det, at den lille dims med den store skærm nærmest er blevet en ubevidst forlængelse af vores arm. Man kan høre folk sige, at de føler sig nøgne uden deres mobiltelefoner og nogle bliver så afhængige af den konstante opdatering fra mobilen, at de må i behandling for det.

Sådan har det ikke altid været.

Fra genial opfindelse til folkelig telefoni

Der var engang, hvor telefoni var forbeholdt en lille og meget eksklusiv elite. Som årene gik blev telefoni mere folkeligt og billig telefoni blev almindeligt. Mobiltelefoni var dog stadig mange år ud i fremtiden. De første mobiltelefoner var egentlig alt andet end mobile. De var nemlig så store og klodsede, at mobiltelefoni udover mange penge ofte kostede rygskader. Så begyndte den teknologiske udvikling at gå stærkt og billig mobiltelefoni blev allemandseje.

Vi har dykket ned i telefoniens historie.

Alexander Graham Bell var i mange år anerkendt som telefonens opfinder, men i 2002 fastslog det ene kammer i den amerikanske lovgivende forsamling, Repræsentanternes Hus, at den virkelige opfinder var italieneren Antonio Meucci. I 1854 lavede Meucci en telefon, så han kunne holde kontakten med sin kone, mens han arbejdede i kælderen. I 1870 lykkedes det ham, at bruge telefonen til at overføre den menneskelige stemme over længere afstande. Telefonien var født. Han indgav en foreløbig patentansøgning, men havde desværre ikke penge til at betale for det endelige patent eller til at få det fornyet. Alexander Graham Bell indsendte patentet på telefonen i 1876. Han havde arbejdet, der hvor Meuccis arbejde blev opbevaret. Datidens retssager medførte ikke noget.

Telefoni kom til Danmark omkring år 1900. Telefonnettet blev administreret af flere forskellige selskaber over hele landet. I rigtig mange år skulle der en manuel omstilling til via centraldamer, før man kunne komme i kontakt med den rigtige person. Det stod på de første 50 år. Fra 1953 begyndte omstillingen at ske automatisk. I 1967 havde de allermest smarte kørende sælgere en Storno-mobiltelefon, men billig mobiltelefoni var det ikke. Den kostede omkring 50.000 kroner omregnet til moderne priser.

I 1982 fik vi NMT; Nordens første mobilnet. Storno-modellerne blev lidt mindre og prisen faldt en smule. Et minuts mobiltelefoni kostede omkring 2,5 kroner – i dag svarer det til omkring seks kroner, i minuttet altså. Op gennem 80’erne blev telefonerne mere mobile, og den nye teknologi blev et fast syn i fjernsynet. Men en mobiltelefon var stadig noget for de få. Jo, jo, det var da smart, men for det første var det virkelig dyrt og for det andet: havde helt almindelige danskere virkelig brug for mobiltelefoni? Mobilselskaberne mente selvfølgelig, at svaret på det spørgsmål var ja!

Danskerne fik billig mobiltelefoni

Et selskab var klar med et godt tilbud, andre selskaber fulgte efter og i midten af 1990’erne udbrød en regulær priskrig, der mere eller mindre har varet ved lige siden. I 1996 kunne danskerne købe en mobiltelefon for bare en enkelt krone og derfra gik det stærkt.

Der kom flere mobiler på det danske marked og flere begyndte at kunne se fordelene i mobiltelefoni. I slutningen af 90’erne sad den finske producent Nokia så tungt på markedet, at Nokia 3310 var den mest populære mobil i Danmark. Den kunne ringe, skrive, regne og så noget, som datidens Nokia-ejere fik meget tid til at gå med: mobilspillet Snake!

Nokia 3310 blev i øvrigt relanceret i 2017. Skærmen er blevet bedre og den har fået et kamera, men ellers er de grundlæggende funktioner de samme som dengang. Den kan købes hos blandt andre Yousee, Telmore og Oister.

Efterspørgslen efter billig mobiltelefoni gik kun én vej, så selskaberne fortsatte med at sætte priserne ned for at kunne tiltrække kunder fra hinanden. Noget af det, der var allervigtigst var prisen på SMS-beskeder. I december 2017 hvor SMS-beskeden kunne fejre 25-års jubilæum er antallet af sendte beskeder faldet drastisk, men for at forstå SMS’ens betydning for danskerne i 1990’erne og omkring 10 år frem, skal man huske på at tiden var en helt anden. Smartphones med apps som Whatsapp var ikke opfundet og sociale medier som Snapchat og Facebook var helt utænkelige for de fleste. De små korte tekstbeskeder var den nemmeste måde at kommunikere digitalt på.

Da minutpriserne på taletid var faldet tilpas meget, fandt teleselskaberne på at indkludere minutterne til en samlet pris. På den måde fik vi endnu billigere telefoni end tidligere. Det startede med at være forholdsvis få minutter. I dag er det nemt at finde billig mobiltelefoni med ubegrænset taletid. Hvad angår SMS-beskeder tager man for givet, at de er med i prisen – ubegrænset selvfølgelig. Det er på trods af, at de korte beskeder er ved at uddø.