Internetdeling | Bredbånd.dk

Internetdeling: Sådan forvandler du din mobil til et WiFi-hotspot

Mobilabonnement.dk 30. oktober, 2020
Internetdeling

Internetdeling er vidunderligt, hvis du er langt fra almindeligt WiFi eller en fast internetforbindelse.

I denne artikel forklarer vi, skridt for skridt, hvordan du let og hurtigt kan få din computer eller anden enhed på nettet med internetdeling. Vi forklarer bl.a.:

  • Hvad er internetdeling?
  • Hvordan laver man internetdeling med en iPhone?
  • Hvordan laver man internetdeling med en Android?
  • Hvordan du løser de typiske problemer, der opstår med internetdeling

Hvad er internetdeling?

Med internetdeling kan du komme på nettet, selvom du ikke er i nærheden af WiFi eller traditionelt bredbånd. 

Internetdeling gør din mobiltelefon til et WiFi-hotspot. Du bruger altså af data i dit mobilabonnement, som du så deler med andre enheder – computere, tablets og andre digitale enheder – der ellers ikke kan kobles på mobilnetværket (hverken 3G, 4G eller 5G).

Internetdeling er efterhånden nemt. De fleste smartphones har i dag mulighed for internetdeling. Det vil sige, at du skal bruge:

  • En mobil med internetdeling
  • Et mobilabonnement med masser af data
  • En WiFi-kompatibel enhed

OBS: Datadeling og Internetdeling er ikke det samme. 

Ved datadeling har du to eller flere SIM-kort, som bruger af den samme mængde data, men enhederne behøver ikke være i nærheden af hinanden for at kunne gå på nettet. Du kan læse mere om datadeling her.

Internetdeling med iPhone

På iPhone finder du internetdeling under Indstillinger. Den ligger i toppen af menuen, når du åbner app’en.

Herinde kan du give dig selv eller andre adgang til bruge din mobil til internetdeling. Du skal blot klikke på Andre må deltage, så ikonet bliver grønt. Herefter skal du blot vælge et WiFi-kode, som andre skal bruge, når de vil tilslutte sig din internetdeling.

Sådan finder du internetdeling i indstillingerne på din iPhone

internetdeling

Herefter kan du og andre tilslutte sig den nye WiFi-hotspot ved at klikke på navnet på din mobil og tilslutte sig netværket.

Du kan altid se hvor mange, der er på dit netværk i toppen af skærmen på din iPhone.

Når du er færdig med at dele dit nettet, kan du slukke for det igen ved at klikke på Andre må deltage igen, så ikonet bliver gråt.

Sådan ændrer du navnet på dit netværk på iPhone

Vil du gerne ændre navnet på det netværk, din iPhone skaber, når du deler dit internet?

Det kan du gøre nemt ved at:

  1. Gå ind i Indstillinger
  2. Vælg Generelt
  3. Vælg Om
  4. Vælg Navn

Her kan du hurtigt ændre navnet på din mobil – og det netværk, de deler.

Internetdeling med Android

På Android skal du:

  • Gå ind i Indstillinger
  • Vælge Mobilt hotspot og internetdeling
  • Tryk på Mobilt hotspot
  • Vælge din adgangskode

Herefter kan andre tilslutte sig dit netværk ved at finde navnet på din mobil, som når du normalt tilgår WiFi, og indtaste din valgte adgangskode.

Internetdeling virker ikke – sådan løser du problemet

Interdeling kan dog godt drille lidt.

De typiske problemer skyldes ofte en dårlig mobilforbindelse, problem med bluetooth eller at der er fejl med computeren/tablettens trådløse netværkskort.

Du kan ofte selv løse problemet ved at:

  1. Tænde og slukke for internetdeling
  2. Genstarte telefonen
  3. Undersøge om bluetooth er tændt eller slukket på mobilen, der skal dele sit internet

Hvis problemerne varer ved, kan det være nødvendigt med en reparation eller diagnose fra en ekspert. Tjek dog gerne om, andre enheder kan slutte sig til hotspottet. Du skal nemlig først vide om, problemet er med din mobil (WiFi-hotspot) eller din enhed (computer, tablet m.v.)

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.