Med WiFi i lommen – det skal du være opmærksom på, når du bruger din mobil som trådløst internet
Er du langt fra hjemmet – men har stadig brug for pålideligt WiFi?
I dag har de fleste af os heldigvis ofte noget på hånden, der kan hjælpe: vores mobiltelefon.
Men når du bruger din mobil som din WiFi router, er der en række ting, der er værd at være opmærksom på. Det er nemlig ikke fuldkommen det samme, som når du hopper på dit trådløse internet derhjemme.
I denne artikel forklarer vi:
- Hvordan du bruger din mobil til WiFi
- 3 ting, du skal være opmærksom på, når du opretter et WiFi hotspot
- Dataforbrug
- Hastighed
- Risiko
Har du nok data på dit mobilabonnement? På Mobilabonnement.dk kan du altid sammenligne de seneste priser og tilbud på mobilabonnementer fra mere end 20 af Danmarks største teleudbydere.
Sådan bruger du din mobil som WiFi hotspot
At bruge din mobil som WiFi hotspot kaldes også for internetdeling.
På iPhone er det relativt let. Du skal bare gå ind i Indstillinger / Internetdeling, og vælge andre må godt deltage.
Hvis du er logget ind på samme iCloud-konto, er det ikke nødvendigt. Her kan du også bare låse din mobil op – huske at tænde for Bluetooth på begge enheder – så optræder den automatisk på listen over WiFi-netværk på din anden enhed.
På Android skal du derimod gå ind i indstillinger / Mobilt hotspot og internetdeling, trykke på Mobilt hotspot og indtaster en adgangskode.
Bemærk: der kan være forskel på, hvor du finder funktionen på forskellige Android-telefoner. Flere af mobilproducenterne har nemlig lidt forskellige opbygninger af deres indstillinger.
Det skal du være opmærksom på, når du bruger din mobil som WiFi
1. Dit dataforbrug kan hurtigt løbe op
Dit dataforbrug kan hurtigt løbe op, hvis du bruger din mobil til WiFi ofte.
Forskellige aktiviteter kræver mere data end andre. Gaming og streaming er ofte blandt de mest krævende.
Bare en times streaming på Netflix (HD-kvalitet) bruger op til 3 GB. Hvis dit abonnement kun har 25 GB i dataforbrug, kan du altså lige knap nå at se én sæson af en Netflix-serie på en måned.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at du har tilstrækkeligt med data på dit mobilabonnement.
Selv hvis du har “fri data”, er der typisk tale om et loft på 1.000 GB. Det er ikke garanteret, at din teleudbyder lukker dit abonnement. Men hvis de registrer et stort vedvarende forbrug, kan det være en risiko.
2. Hastigheden er ofte lavere end almindeligt WiFi
Hastigheden på dit WiFi via telefon kommer an på, hvorvidt du har 4G eller 5G.
Med 4G kan du maksimalt opnå hastigheder på omkring 100 Mbit/s. Men typisk noget lavere. Det er ikke ualmindeligt, at du kun opnår mellem 20-60 Mbit/s.
Med 5G kan du i teorien opnå op til 1.000 Mbit/s. I praksis vil den hastighed dog nok være lidt lavere. Energistyrelsen åbner dog det danske 5G-netværket op for endnu højere frekvenser i løbet af 2021.
Alt dette betyder, at du ikke skal forvente helt samme hastigheder, som hvis du for eksempel har fibernet i hjemmet.
3. Du kan risikere, at fremmede bruger dit WiFi
Det sidste – men måske også vigtigste – du skal være opmærksom på, er din digitale sikkerhed.
Når du bruger din telefon som WiFi, åbner du op for at fremmede kan bruge dit internet – hvis du ikke er påpasselig. Af samme årsag kan det være risikabelt at logge på offentligt WiFi, især hvis du ikke bliver bedt om en adgangskode.
Det sikreste, du kan gøre, for at omgå dette problem er at oprette en svær adgangskode; og at du ikke har automatisk tilladt, at andre kan bruge din mobil som WiFi. På den måde kan du holde øje med, at din WiFi ikke bliver brugt af andre uden din tilladelse.