Den store guide til erhvervstelefoni

Er du på udkig efter de billigste eller bedste tilbud på erhvervstelefoni?

Hvis du er selvstændig eller din virksomhed, er der ofte gode penge at spare ved at tænke dig om, når du vælger abonnementerne for dine medarbejdere. Flere teleselskab har desuden skræddersyede løsninger, som er forbeholdt erhvervskunder.

Vil du gerne sikre dig, at du har valgt det bedste tilbud på erhvervstelefoni? Så læs videre i vores store guide til, hvordan du finder de billigste løsninger, overholder skattereglerne og får dækket alle din virksomheds behov.

Afklar din virksomheds behov, inden I vælger erhvervstelefoni

Hvad skal I, helt konkret, bruge jeres arbejdstelefoner til?

Det er det vigtigste spørgsmål at stille, når din virksomhed skal vælge erhvervstelefoni.

Holder I ofte kundemøder over telefonen? Så er det vigtigt at have fri tale.

Bruger I derimod mest jeres telefoner til at tjekke mails og skrive sammen, når I ikke er inde på kontoret? Så skal du tage et kig på abonnementets datapakke.

Vigtigst af alt, er nok at undersøge om abonnementet er uden binding. Så er du nemlig friere til at skifte udbyder, hvis du finder et billigere tilbud senere.

Hvordan finder jeg den billigste erhvervstelefoni?

Der er tre ting, du kan gøre, når du vil finde det billigste form for erhvervstelefoni for din virksomhed eller selvstændige erhverv.

Det er, at:

  • vælge den rette udbyder
  • beslutte om medarbejderen skal have fri telefon eller en dedikeret arbejdstelefon
  • Købe ældre modeller en gros

1. Vælg den rette udbyder

Priserne på privat telefoni og erhvervstelefoni hos de fleste udbydere er mere eller mindre identiske – medmindre du vælger en skræddersyet løsning. De særligt tilpassede tilbud er dog hovedsageligt rettet mod store og mellemstore virksomheder.

Heldigvis har du som mindre virksomhed eller selvstændig stadig gode muligheder for at spare flere tusinde kroner om året pr. medarbejder ved bare at vælge det rette teleselskab.

På Mobilabonnement.dk har vi de seneste priser og tilbud fra alle de store – og mange af de små – teleselskaber. Du kan se de aktuelle priser her.

Vi har erfaret, at erhvervstelefoni ofte er en af de poster i budgettet, som virksomheder sjældent overvejer at lave besparelser på. Derfor anbefaler vi, at du tjekker priserne minimum én gang om året. Der har nemlig været store konkurrence blandt selskaberne over de sidste par år. Det har medført, at der ofte er gode penge at spare ved at holde sig á jour på resten af markedet.

2. Fri telefon eller arbejdstelefon?

Skattereglerne om fri telefon stod til at blive ændret i begyndelsen af 2020. Men ved de sidste finanslovsforhandlinger i december, blev det besluttet, at der fortsat skal være skat på fri telefon til medarbejdere.

De nuværende skatteregler kræver derfor, at medarbejderen skal betale skat af fri telefon. Det betragtes nemlig som et personalegode, hvis man må bruge sin arbejdstelefon privat. I 2020 skal man som medarbejder betale skat af et maksimumsbeløb på 2.900 kroner om året.

Som arbejdsgiver er det dit ansvar at trække A-skat og am-bidrag af de 2.900 kr. ud af medarbejderens løn.

Hvis der derimod er tale om udelukkende en arbejdstelefon, skal der ikke betales skat af den. Men medarbejderen skal underskrive en tro- og loveerklæring om, at der er tale om en 100% arbejdstelefon.

De 2.900 kroner (i 2020) dækker over både erhvervstelefoni og internet. Så hvis medarbejderen også får internet i hjemmet som personalegode, skal der kun betales skat det maksimumsbeløb. Det bliver altså ikke fordoblet af, at de har begge dele.

Du kan læse mere om skattereglerne for fri telefon og andre personalegoder på Skat.dk.

3. Køb arbejdsmobiler en gros – og husk momsfradraget

Der kan være mange penge at spare ved at købe arbejdsmobiler en gros – altså i store mængder.

Mange af teleselskaberne har desuden mange ældre (og derfor billigere) modeller til salg, hvis man samtidig opretter et abonnement hos dem. Her skal du naturligvis huske at fratrække moms, da telefoner købes og benyttes af virksomheden.

Hvis der er tale om fri telefon – at den også må bruges til privat brug – kan du ikke få det fulde momsfradrag. For at finde ud af, hvor stort det momsfradrag er, skal I skal komme med et skøn på, hvor meget mobilen bruges på arbejdet eller i det private.

Du kan læse mere om de relevante skatteforhold her.

Bør arbejdstelefonen have VPN?

Hvis I skal til at opbevare personfølsomme oplysninger på virksomhedens arbejdstelefoner, er det vigtigt, at det gøres forsvarligt og sikkert.

Dette er naturligvis et større spørgsmål om din virksomheds IT-sikkerhed. Men en nem løsning, hvis I vil øge sikkerheden på jeres mobiltelefoner, er med en VPN.

En VPN beskytter den data, der bliver sendt til og fra din telefon, computer eller anden enhed. Det beskytter blandt andet mod, at oplysninger bliver opsnappet, hvis du er på en usikker forbindelse såsom offentligt WiFi.

Er du i tvivl om hvilken VPN-tjeneste, der egner sig bedst til din virksomheds behov? Så er der et væld af anmeldelser og tests på nettet af de bedste VPN-udbydere. Du kan eksempelvis hoppe ind på Bredbånd.dks anmeldelser af VPN-tjenester, hvor de gennemgår både fordele og ulemper ved en række forskellige udbydere.

Hvis I vælger fri telefon – skal mobilen kunne have to simkort (eller eSIM)?

Mange nyere smartphones og mobiler har nu plads til to simkort eller eSIM.

Det betyder, at dine medarbejdere ikke er nødt til at rende rundt med to mobiltelefoner i lommen, hvis de har lyst til at spare tid og plads.

Udfordringen ved eSIM og telefoner med dobbelt SIM-kort er, at medarbejderen selv skal huske at skifte mellem SIM-kortene og aktivere eller deaktivere eSIM’en. Men bliver fortsat nemmere og nemmere.

Det er vigtigt at slå fast, at SIM-kort skal beskattes efter reglerne for fri telefoni. Så hvis telefonen også bruges privat, skal der betales skat af abonnementet.

Mange nyere telefoner har desuden mulighed for eSIM. Det er et virtuelt SIM-kort, som bare skal oprettes af teleselskabet. Indtil videre er det dog kun 3Telia og Telmore, der tilbyder eSIM. Det forventer vi dog ændrer sig, som teknologien bliver mere udbredt.

Tips and Tricks