Dit barns første mobiltelefon og abonnement

Overvejer du at købe en mobiltelefon og et mobilabonnement til dit barn, så læs mere om hvordan det foregår og hvad du skal undgå.

Når ens barn først er begyndt at plage om at få en mobiltelefon, så ved man godt, hvilken vej det går. Men det behøver ikke at være en stor udgift, at give sit barn sin første mobiltelefon. Der kan endda være en sikkerhed i altid at kunne komme i kontakt med sit barn, samt at barnet kan kontakte dig, hvis noget skulle være galt.

Mange teleselskaber udbyder mobilabonnementer, der henvender sig specifikt til børn og unges forbrug - med den funktion, at du som forælder kan styre og begrænse forbruget.

De fleste af disse abonnementer indeholder en smart funktion: Man kan altid ringe til udvalgte numre(f.eks. dit nummer), selvom taletiden er opbrugt. Det betyder at dit barn altid vil kunne ringe til dig, hvis det bliver nødvendigt - også sidst på måneden, når alt den normale taletid er brugt på at snakke med vennerne.

Hvis dit barn har en fast vennegruppe, som han/hun snakker meget med, så kan det være en fordel at gå sammen i beslutningen om, hvilket mobilselskab der skal vælges, da der i mange tilfælde er gratis tale til personer med samme mobilselskab. Det betyder dermed at man kan købe et billigere mobilabonnement med mindre taletid inkluderet.

Hvis du er i tvivl om hvilket mobilabonnement der vil passe bedst til dit barn, eller ønsker at få et tilbud på en hel gruppe mobilabonnementer, så indhenter mobilabonnement.dk gerne et gratis tilbud til dig, baseret på de kriterier du ønsker opfyldt.

Dette skal du være opmærksom på:

  • Man skal være 18 år for at oprette et mobilabonnement, hvilket betyder at det er dig som forælder, der er fuldmægtig på dit barns abonnement - og selvfølgelig også dig der hæfter for regningen.

    Dit barn vil selvfølgelig gerne have den nyeste og smarteste telefon. Hvis du vælger en samlet pakke med et abonnement for at få rabat på mobiltelefonen, vil du ofte være bundet i en længere periode på 6, 12 eller 24 måneder - også selvom dit barns telefon skulle gå i stykker eller forsvinder. 

    Du vil selvfølgelig kunne købe en ny telefon og bruge med samme abonnement, men da der sker meget på mobilmarkedet på 12 eller 24 måneder, risikerer du at sidde fast i et dyrere abonnement end nødvendigt.

    Mobilabonnement.dk anbefaler derfor et abonnement uden binding, eller med mindst mulig bindingsperiode.

    Den største synder når det kommer til ekstra-regninger på unges mobiler er helt sikkert indhold til mobiltelefonen. Dette kan være spil, ringetoner, adgang til bestemte hjemmesider og lignende.

    Hvis du har mulighed for at slå indholdstakserede SMS'er fra, er dette en god ide, da det ikke altid er tydeligt for børn at den service de er ved at benytte koster penge.

Læs mere om Indholdstakserede SMS'er ved at klikke nedenfor på artiklen nedenfor: