Brug af data i mobilabonnementer

Hvad er en data-pakke og kan det overhovedet betale sig at erhverve sig en? Læs mere om data og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger hvilken slags data du skal have i dit mobilabonnement.

Data er det du sender og modtager når du f.eks. bruger internettet eller apps på din telefon eller tablet. Du takseres både for den data du sender og modtager. 

Prisen for dit dataforbrug afhænger udelukkende af det abonnement du har. 
Prisen på data er meget forskellig, og for et almindeligt mobilabonnement kan prisen være fra 1 kr./MB og helt op til 15 kr./MB.

Udover at prisen kan variere, kan den måde som data’en takseres på være meget forskellig. Det er nemlig ikke lige meget, om der takseres pr. 1 KB, pr. 10 KB eller pr. 100 KB. 
En højere MB-pris kan derfor godt være gunstig, hvis der for eksempel takseres pr. 10 KB, frem for en mindre MB-pris med en taksering pr. 100 kB. Det er selvfølgelig lidt teknisk - men kort fortalt er det sammenligneligt med det du kender fra taletidskort, hvor der enten sekundtakseres eller minuttakseres.

Mange teleselskaber tilbyder tillægsmoduler eller pakkeløsninger, hvor der udover taletid og SMS/MMS, er inkluderet en vis mængde data. En data-pakke betales på månedligt basis og betyder, at du kan sende og modtage ubegrænset data eller bruge data til en vis grænse. Så snart du overskrider den mængde data der er inkluderet, betaler du enten den almindelige datapris som teleselskabet har, eller du vil opleve at hastigheden på data nedsættes.
Mange teleselskaber har valgt at nedsætte hastigheden i stedet for, at opkræve dig for den ekstra data. Dette er en rigtig god ting for dig som ønsker en stabil regning, uden overraskelser.

Vælger du at downloade musik ned til din telefon, bør du være yderst opmærksom på, hvad du betaler pr. MB. Fylder et musiknummer 5 MB og du betaler 2 kr./MB vil nummeret koste 10 kr. Har du derimod et abonnement, hvor dataprisen er 15 kr./MB koster nummeret 75 kr., hvilket er en markant forskel fra de 10 kr.
Hvis du har data inkluderet i dit abonnement, behøver du ikke bekymre dig om prisen, da den allerede er betalt igennem abonnementet.(Såfremt du ikke bruger mere data end dit abonnement indeholder)

Hvor meget data jeg skal have?

Ved du ikke hvor meget data du bruger månedligt, kan du logge ind på dit teleselskabs hjemmeside og tjekke det under ”Mit forbrug” fanen. Her får du oplyst, hvor stort dit forbrug af både SMS/MMS, taletid og data, har været i de forrige måneder. Det forbrug kan du sammenligne med forskellige teleselskabers data-pakker og mobilpakker, og finde lige netop det der passer bedst til dig.

Data i udlandet

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, at tage sin mobiltelefon med til udlandet og downloade data. Prisen er nemlig en del højere dér end i Danmark.
Du er dog som forbruger sikret en smule, hvis du skulle glemme at slå data fra i udlandet.
Har du ikke indgået en aftale med din teleudbyder, er det normale dataloft indenfor EU 466 kr.
Ønsker du at bruge for mere end 466 kr på data i EU, skal du kontakte dit teleselskab og bede dem sætte din datagrænse op.

Vær opmærksom på: Har du en mobilpakke eller en data-pakke hvor fri data er inkluderet, gælder dette ikke i udlandet og du vil blive afregnet med den udenlandske datapris. Dette er utrolig vigtigt at være opmærksom på, ellers kan man hurtigt risikere, at få et chok når man kommer hjem.