Data i udlandet

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at sende mange MMS’er og bruge meget data i udlandet. Mange er klar over, at det er dyrt, men hvor meget koster det egentlig? Hvad tager teleselskaber pr. MB data?
Og hvad koster det, at sende et billede hjem til familien i Danmark? Læs med og få den viden du behøver med diverse priseksempler.


Vi har samlet flere eksempler på, hvad det ville koste at bruge data på sin telefon, både indenfor og udenfor Europa.

Vælger du at benytte dig af data inden for Europas grænser, er der et loft for hvor meget teleselskaberne, må opkræve pr. MB. Dataprisen er gennem de sidste par år faldet en del, så du er sikret, at du ikke betaler alt for meget.
Loftet på data er i EU er 4,19 kr. pr. MB.

Hvad er prisen for at sende en e-mail hjem til Danmark?

Du taget til de varme lande(i EU) og har medbragt din pc samt dit mobile netværk. Traditionen tro, skal der naturligvis sendes en besked hjem til Danmark, så familie og venner kan høre, hvor godt man har det i sydens sol.  
Fylder din besked 20 kB, som svarer til ca. 20 linjers normal tekst, vil prisen hos en mobilnetoperatør, der kræver 4,19 kr. pr. MB, være 10 øre pr. email. 
Dette er ikke slemt i forhold til, hvad en SMS i udlandet koster.
Du skal dog være opmærksom på, at når du aktiverer din dataforbindelse, kan være andre programmer på din computer der automatisk begynder at bruge data. F.eks, opdatering af Flash, Anti-virus mm.

Hvad er prisen for at sende en MMS hjem til Danmark?

Du er taget til Paris, har shoppet en masse og vælger, at tage et billede foran din nye yndlingsbutik i dit nye tøj, så familien derhjemme kan se at du hygger dig.
Det er ikke usædvanligt, at et billede fra en smartphone fylder 243 kB.
Prisen hos din teleudbyder er 5 kr. pr. sendt MMS + 3 kr. pr. MB og der afregnes pr. påbegyndt 10 kB.  Det vil på baggrund af dette koste dig i alt 5,75 kr. for at sende den MMS hjem til familien. 

Hvad er prisen for at sende et digitalt foto hjem til Danmark?

Du er taget en tur til Spanien, for at opleve den spanske kultur. På turen er du inde for at se tyrefægtning og du har medbragt dit digitale kamera.
Du får taget årets foto, men i samme sekund undrer du dig over hvad det ville koste at få det sendt hjem.
Billedet fylder 2,55 MB og din mobilnetoperatør kræver 3,5 kr. pr. MB, mens der takseres pr.  påbegyndt 50 kB.
For at få billedet sendt koster det 10,50 kr. til den første modtager og derefter 8,75 kr. for hver yderligere og op til ni andre modtagere.

Et billedet som ikke er komprimeret kan fylde meget mere end ovenstående eksempel. Så vær opmærksom på billeders størrelse, inden du sender fra udlandet.

Hvad er prisen for at downloade en app i udlandet?

Du kan ikke sove og får derfor lyst til at downloade en ny app der kan dræbe tiden.
Denne app fylder 200 kB og dit teleselskab kræver 90 kr. pr. MB(f.eks. Thailand, Tunesien) og der takseres pr. påbegyndt 50 kB. Når app’en er downloadet har den kostet dig hele 18 kr. bare i data og mange gange koster app’en også noget i sig selv.

Hvad er prisen for at downloade et lille videoklip i udlandet?

Du mangler et afsnit af yndlings serie, men har ikke nået at få den downloadet hjemmefra. Du vælger kun at downloade et par minutter, fordi du ved at det er dyrt.
Du downloader det antal minutter der svarer til 1,5 MB. Dit teleselskab kræver 75 kr. pr. MB(f.eks. USA, Australien) og de takserer pr. påbegyndt 100 kB.
Videoklippet du vælger at downloade, koster dig hele 112,50 kr.

Hvad er prisen for at læse små nyhedstekster i udlandet?

Du er i det festlige Argentina og hører fra nogle venner, at der har været en sensationel begivenhed i Danmark. Uden at tænke griber du din mobiltelefon og går ind på din fortrukne nyhedstjeneste, for at høre nærmere om episoden. Nyhedsteksterne er små og kortfattet og inden du ved af det, har du downloadet 25 nyheder til din mobil. Nyhederne har en samlet størrelse på 375 kB. Med dit abonnement kræver dit teleselskab 100 kr. pr. MB og de takserer pr. påbegyndt 50 kB. Denne sensationelle begivenhed har nu kostet dig 40 kr. 

Hvis du ofte er i udlandet, kan det sjældent betale sig at benytte sit danske mobilabonnement i udlandet. Der kan være mange penge at spare ved at købe et lokalt taletidskort istedet.